Det første vandværk i Rørbæk blev oprettet i år 1906 med 16 interessenter der hver betalte 8 kr. årligt medens 3 gårdejere, Brugsen og skolen måtte yde ekstra, så den samlede indtægt var 282,00 kr. hvoraf de 275,00 kr. gik til afdrag på lånet der blev optaget i forbindelse med oprettelse af vandværket.
1 1966 blev der etableret et nyt vandværk, nemlig I/S Store Rørbæk Vandværk. Den påbegyndte udbygning af St. Rørbæk øgede behovet for mere vand end de eksisterende små lokale vandværker kunne levere.
På Morbærvænget blev der i 1972 færdiggjort en bygning med iltningstårn, sandfilter og underjordisk reservoir for det filtrede vand klart til forbrugerne.
I 2003 blev vandværket moderniseret med frekvensstyret pumper og EDB styret overvågning. I år 2014 og 2015 er der sket en ny modernisering med en omfattende udskiftning af diverse maskineri der ikke kunne mere på grund af alder.
I 2019 viste det sig nødvendigt at renovere det underjordisk reservoir for det filtrerede vand, da de originale jernrør var stærkt tærede. Ved denne lejlighed blev der også oprettet en nødforsyning fra Novafos i Frederikssund, som i nødstilfælde kan forsyne alle vandværkets forbrugere. Endelig blev det aldrende EDB system fra 2003 erstattet med et nyt og moderne overvågningssystem.
Store Rørbæk Vandværk har udviklet sig til et fuldautomatisk værk. med 2. råvandsboringer i drift.